Psykologien står overfor en skillevej og en ny forståelse af, hvad vi som mennesker har fået af indre ressourcer og hvordan vores sind er konstrueret fra naturens side, og ikke mindst, hvordan vi bruger disse ressourcer.

Der er tale om en helt ny vinkel på psykologien, som ikke blot er en ny teori eller metode, men en helt ny forståelse, som kan komme til at forandre dit liv med mere lethed, livsglæde, større åbenhed, overskud og indre ro.

Bevidstheden om, hvilke tanker du tænker og viden om din indre styrke, kan virkelig ændre din hverdag fundamentalt med de udfordringer du står overfor.

 

Disse udfordringer kan eksempelvis være:

  • Depression
  • Angst
  • Sorg og kriser
  • Manglende tro på sig selv
  • Eksistentielle kriser

HVEM ER JEG?

ANNE BERLÈME

 

Jeg er uddannet cand. psych. autoriseret,  med en specialistuddannelse inden for psykoterapi. Jeg er uddannet i psykodynamisk, kognitiv og narrativ terapi og har i mange år arbejdet inden for psykiatri og med mennesker i sorg og krise på hospice.

Efter mange år inden for den traditionelle psykologi har jeg oplevet et fundamentalt skift inden for psykoterapi, en psykologisk ”game changer” som virkelig hjælper mennesker til en dybere forståelse af dem selv og som giver adgang til den medfødte mentale sundhed. Forståelsen kaldes De 3 principper og er forholdsvis ny i Danmark. Sidney Banks er grundlæggeren af de 3 principper i 1970, og siden har dette nye psykologiske perspektiv bredt sig i Canada, USA,  Europa og nu også i Danmark. Der er allerede skrevet en del bøger på dansk om de 3 principper og bogen ”dit selvhelbredende sind” af psykolog Mette Louise Holland giver en rigtig god introduktion.

HVORDAN ARBEJDER JEG?

Min psykolog baggrund giver et godt afsæt for at arbejde med de 3 principper. Denne tilgang bygger på forståelsen af, at alle mennesker er født mentalt sunde, og at vores tanker og ikke mindst vores tolkninger af tankernes indhold begrænser vores billede af os selv og vores muligheder.

Forståelsen bygger på 3 universelle principper, tanke, bevidsthed og livskraft som alle mennesker rummer.  Fordi principperne er naturgivne, er de også enkle at arbejde med, og jeg ønsker at hjælpe dig med få indsigt i dit eget liv og åbne for de ressourcer du har.

PRISER

Et behandlingsforløb er kort,

ofte er 1 - 3 samtaler nok

 

Pris pr. konsultation

kr. 950,-